Hvis man tror, at man kan liste sig til et museumsbesøg på Skagens Museum i uge 29 - også kaldet "Hellerupugen" - og forvente, at museumsgæsterne holder sig langt borte fra museet for at nyde det dejlige sommervejr i Skagen, kan man roligt tro om igen.
Især når et gigantisk krydstogtskib er anløbet havnen i landets nordligste by, er der gæster på museet.
Igennem længere tid har jeg brugt kataloget til udstillingen 'Mesterværker - Krøyer på bestilling' som hyggelæsning, og nu er udstillingen besøgt - i uge 29!
De mange gæster udgør præmissen for et sådant besøg, men det gjorde ikke noget. P.S. Krøyers mange værker udført på bestilling kunne nemt ses alligevel, og inden længe vil en anmeldelse af udstillingen være tilgængelig i en avis - og senere på siden her.
Udstillingen varer frem til d. 8. september.