Museet for Religiøs Kunst viste i 2018 udstillingen 'Becoming Animal', som var kurateret af Claus Carstensen. Om det er én af de udstillinger, som afgåede formand for museets bestyrelse, Michael Böss, fandt tom for tanker, følelser og æstetik, melder historien intet om.
"Ofte er de kunstnere, der står bag den, selv dybt uvidende og ude af stand til at formulere sig, heller ikke i deres værker. Alligevel synes de selv og deres akademiske rygklappere, at de er fremragende eller ligefrem geniale. Og ingen tør sige dem imod af angst for at blive beskyldt for rindalisme"
Tak for kaffe! Det er hårde ord her op til jul, som den netop afgåede bestyrelsesformand for Museet for Religiøs Kunst Michael Böss fremsætter i et interview med Henrik Dannemand i Berlingske.
"Den", som Böss antyder, er den akademiske kunst, som nogle steder beskrives som samtidskunst.
I interviewet roder Böss sig i nogle ret mærkværdige teorier i forhold til specifikke temaer og i andre sammenhænge har han ret i, at samtidskunstscenen efterhånden er så infiltreret i akademisk fnidder-fnadder, at det kan synes som - hvad Böss antyder - "tom for tanker, følelser og æstetik".
Kæden hopper imidlertid af, da Michael Böss udtaler følgende svada: "Specielt på venstrefløjen er der en tendens til at mene, at det er fra kunstnerne, vi skal høre sandheden om samfundet".
Michael Böss er tidligere lektor på Aarhus Universitet, historiker dr.phil, og hans tilbagetrækken fra museet i Lemvig betragter han som en stor lettelse.
Måske har han været fejlplaceret i sin belastende rolle som bestyrelsesformand for Museet for Religiøs Kunst?
