Gitte Ørskou (foto: Albin Dahlström/Moderna Museet)
"En rigtig stor del af vore budgetter går til at transportere værker fra den ene ende af verden til den anden. Vi bruger rigtig mange penge på at rejse verden rundt for at besøge kunstmesser og biennaler. Vi har ofte enormt dyre produktionsomkostninger, når vi laver udstillinger. Er det noget, vi vil fortsætte med eller ej? Det tror jeg, vi kommer til at forholde os til. Det bliver mere low cost, mere tilbage til rødderne, mere tilbage til værket"
Jeg finder udtalelsen fra museumsdirektør Gitte Ørskou,, Moderna Museet i Stockholm, både relevant og forløsende.
Mens vi venter på, at statsministeren muligvis vil give grønt lys for en genåbning af landets udstillingsinstitutioner, er det væsentligt lige at fundere over museernes store og ambitiøse projekter, som man har set løbe af stablen de seneste år.
Samtidigt kan man fornemme en attitude i magtapparatet - og ikke nødvendigvis det rent politiske - gående ud på, at kultur og kunst måske ikke er så vigtige samfundselementer, når virksomheder skal genåbnes.
De såkaldte økonomiske vismænd har således en mening om, hvad der bør tilgodeses i genåbningsprocessen.
På god, gammeldags borgerlig manér peger man på caféer og storcentre på trods af, at der fra Statens Seruminstitut netop er blevet offentliggjort en rapport, der illustrerer, at en genåbning af museer og biblioteker vil oppebære end mindre smitterisiko end de nævnte virksomheder. Kunst har ingen jo for alvor brug for, kan man tilføje i et svært ironisk øjeblik.
I interviewet med Ole Bak Jakobsen på kunsten.nu udtaler Gitte Ørskou dog: "I krisesituationer søger man indad, man kommer tæt på ens basale behov. Jeg har oplevet hvordan folk efterspørger kunsten".
Imens vi venter på, at museerne og kunsthallerne får lov at genåbne, kan man sagtens overveje kunsten og kulturens rolle i et fremtidigt samfund.
