fredag den 9. september 2022

Jens Birkemose 1943-2022

 

Oversigtsfoto fra Jens Birkemoses udstilling 'Jeg er ikke færdig endnu' på Museum Jorn i 2019

»Desværre er Jens Birkemose i dag svækket af sygdom, men hans retrospektive værkforløb står som et vitalt vidnesbyrd på et grundigt levet liv præget af et sprudlende engagement, og i det forhold er det ganske enkelt et forbilledligt musealt greb, Museum Jorn nu har taget med henblik på at sætte et behørigt lys på Jens Birkemoses liv og værk - og det vel at mærke i alle tænkelige versioner«


Teksten er et uddrag af en anmeldelse, jeg skrev i 2019 i forbindelse med Jens Birkemoses udstilling 'Jeg er ikke færdig endnu', som fandt sted på Museum Jorn i Silkeborg. 


Gennem et opslag på Facebook og Wikipedia har jeg nu erfaret, at Jens Birkemose efter længere tids sygdom er død i en alder af 79 år. 


Dermed er en væsentlig skikkelse - skønt bosiddende en stor del af sit liv i Paris - på den danske kunstscene gået bort.