tirsdag den 7. marts 2023

Bruun Rasmussen slår hammerslagsrekorden for et moderne kunstværk

 

Henry Heerup: 'Hamlet og Ophelia', 1960. Olie på plade. 41 x 61 cmVurd.: 30.000-40.000 kr. Hammerslag: 32.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Atsuko Tanaka: Uden titel, 1966. Lakfarve på lærred. 130 x 97 cm. Vurd.: 4.000.000-6.000.000 krk. Hammerslag: 8.200.000 kr. (foto: Bruun Ramussen Kunstauktioner)

Salen i Bruun Rasmussens auktionslokale i Bredgade i København brød ud i klapsalver, da hammeren faldt ved 8,2 millioner på Atsuko Tanakas titelløse maleri fra 1966. 

Det er forståeligt, da det ifølge auktionarius Niels Raben er den højeste pris, som auktionshuset har opnået for et værk i kategorien moderne kunst. 

I det hele taget var der pæne priser på auktionen. Således gik et dobbeltværk på masonit fra 1967 af Per Kirkeby for 1,6 millioner mod en vurdering på 1.000.000-1.200.000 kr. Dette værk har jeg omtalt tidligere på blog'en her. 

Blandt de øvrige værker, som blev solgt på auktionen var naturligvis Cobra-kunst i lange baner samt modernisme og samtidskunst.