tirsdag den 17. oktober 2023

Spænding og lir malet med bred og kulørt pensel

 

Der bliver, som Politikens anmelder så rigtigt antyder, malet med bred og kulørt pensel i udstillingen ’Egypten - besat af livet’ på Moesgaard Museum

»Det er ikke alle reproduktioner, som swinger lige godt i ’Egypten - besat af livet’. Der bliver visse steder malet med bred og kulørt pensel for at skabe spænding og lir. Sådan er det nok, når man laver udstillinger, som skal konkurrere med Netflix-dramaer, computerspil og en eftermiddag med bold på Ceres Park«


Trods et enkelt kritisk pip er Politikens anmelder Niels Pedersen ret positiv over udstillingen ’Egypten - besat af livet, der som bekendt netop er åbnet på Moesgaard Museum. 


Således kan man fordrive ventetiden til min egen anmeldelse af samme udstilling publiceres i Jyllands-Posten til at studere Politikens tilsvarende, der forsyner udstillingen på Moesgaard med fem ud af seks hjerter.