»Jyllands-Posten skriver til Jyllands-Postens læsere. Vi skriver ikke til kulturinstitutionerne, og vi skriver ikke for at gøre anmelderne glade«
Således udtalte Jyllands-Postens konstituerede chefredaktør Marchen Neel Gjertsen, da hun i november på kulturportalen Kulturmonitor blev afkrævet en forklaring på, at avisen havde opsagt sin aftale med et antal kunst- og teateranmeldere - herunder mig selv.
Det er muligt, at det er sådanne nedladende og ikke specielt begavede udsagn, man forventer af en chefredaktør på et af landets største og mest indflydelsesrige dagblade, da Gjertsen nu har fået status af fast ansvarshavende chefredaktør på avisen.
Det må vel betyde, at hun også er ansvarlig for diverse usande antydninger fremadrettet, når hun udtaler sig om forhold, som hun tilsyneladende ikke har det fjerneste indblik i.
Personligt har jeg aldrig skrevet kunstanmeldelser for min egen eller kulturinstitutionernes skyld, selv om de ofte har plaget mig sønder og sammen med henblik på at få deres udstillinger vurderet.
Samme institutioner har efterfølgende mødt opsigelsen af de nævnte aftaler med rungende tavshed…
Mærkeligt!