Jeg udstillede i regi af Viborg Kunstforening i Pakhuset i september 2021
Det er netop blevet meddelt på sociale medier, at Viborg Kunstforening lukker fra og med midt i juni 2024.
Foreningen har været en institution i Viborgs kulturmiljø siden 1941 og har således skabt udstillinger i ikke mindre end 83 år, hvilket må siges at være en del.
Når jeg fremhæver netop lukningen af Viborg Kunstforening, er det fordi, at jeg selv udstillede i kunstforeningens fine lokaler i Pakhuset, der er beliggende centralt i Viborg, for få år siden.
Hvad der nu skal ske med Pakhuset, melder historien desværre ikke noget om. Forhåbentligt kan stedet få en fremtidig rolle som udstillingssted i en eller anden form.