Jenkin van Zil: Videostills fra totalinstallationen ’Lost Propertry’ i ARoS nye udstillingsgalleri (pressefotos: ARoS Aarhus Kunstmuseum)
For nyligt kunne man læse i dagbladet Århus Stiftstidende, at indvielsen af den ambitiøse tilbygning ’The Dome – A Skyspace by James Turrell’ er udskudt på ubestemt tid på grund af en konkurs hos en leverandør, som skulle konstruere og producere et vindue i toppen af installationen.
Til gengæld åbner ARoS d. 20. juni for en del af projektet, nemlig området, der vil forbinde det eksisterende museum med ’The Dome’.
For nyligt fik jeg en pressemeddelelse fra museet med billeder af det nye udstillingsrum med navnet Salling Galleriet, og her havde man placeret ARoS’ direktør Rebecca Matthews midt i rummet for at illustrere områdets størrelse. Det er gigantisk.
Man åbner med en udstilling af den britiske samtidskunstner Jenkin van Zyl (f. 1993), som har udviklet en totalinstallation med titlen ’Lost Property’.
Man har valgt at beskrive kunstneren i museets pressemateriale blandt andet således: »Gennem et normkritisk blik udfordrer van Zyl vores forståelse af identitet, tilhørsforhold og magt strukturer ved at forkaste traditionelle, binære strukturer til fordel for mangfoldighed og dekonstruktion«.
Jeg skal gerne prøve at få tingene anskueliggjort lidt mindre akademisk, når jeg beskriver udstillingen, som kan ses i tidsrummet 21. juni 2025-25. maj 2026.