Uden titel. Akvareller på Hahnemühle Britannia akvarelpapir. 32 x 24 cm.
Akvarellerne, der kan ses herover, har et formål. De er tænkt som for- og bagside på en e-bog, som er på planlægningsstadiet.
Jeg har gennem de seneste par år arbejdet med en række essays, som – naturligvis, fristes jeg til at sige – handler om billedkunst og i særdeleshed mine egne oplevelser og erfaringer med kunsten.
Jeg lider ikke af den naive vildfarelse, at et eller andet forlag kunne være interesseret i at udgive sådan en essaysamling, så derfor gør jeg det selv digitalt.
Arbejdstitlen er ’Kunsten – og dem, der gjorde det’ og bag denne totalt grammatisk ukorrekte titel skulle der gerne kunne findes nogle interessante perspektiver på den moderne kunst.