fredag den 30. maj 2025

Anmeldelse af Astrid Kruse Jensen-udstilling publiceret

 

Installationsfoto fra Viborg Kunsthal med fotoserien ’The Echo Of The Space’ af Astrid Kruse Jensen (foto: Enneke Hempen)

Det kan muligvis virke en anelse besynderligt, at jeg bringer romanen ’En fortælling om blindhed’ af den portugisiske forfatter og nobelprismodtager José Saramago ind i min anmeldelse af udstillingen ’Traces Of A New Beginning’ med fotografiske værker af Astrid Kruse Jensen. 

Udstillingen finder sted i Viborg Kunsthal og her har kunstneren foretaget et usædvanligt greb: Hun har skildret rummet, som en del af udstillingen foregår i, billedligt. 

De udstillede værker udmærker sig ved, at gå i en form for modspil til miljøet, som man ellers oplever gennem kroppens naturlige fotolinse eller objektiv, om De vil, kære læser. 

En alment sanselig person vil se vinduer, vægge, dørkarme og øvrige interiørdele så skarpt, som øjnene tillader, men i de udstillede værker med titlen ’The Echo Of The Space’ synes det, som er tingene i opløsning bag en form for mælkehvidt filter. 

Dette afstedkommer min association til romanen, og rummet opleves i kraft af værkerne lige så magisk og sfærisk, som det beskrives i min anmeldelse, der kan læses på portalen KULTURINFORMATION HER>