»Frandsen er ikke interesseret i at fjerne noget fra det offentlige rum. I stedet lægger han noget nyt til. Ved at lægge afstand til dem, der har ”travlt med at fjerne ting fra det offentlige rum”, synes Frandsen at lægge sig i forlængelse af kritikerne, som har rammesat den seneste tids antiracistiske og antidemokratiske ikonoklasme som voldelig og antidemokratisk«
Teksten herover er hentet fra kataloget til udstillingen ’Ikonoklasme – Kunsten som kampplads’, der fandt sted på Ny Carlsberg Glyptotek i København i tidsrummet 5. december 2024-18. maj 2025.
En del af katalogteksten er forfattet to kunsthistorikere, professor Mathias Danholt og lektor Amalie Skovmøller, og handler om Erik A. Frandsens skulptur ’Bar Roma’, som befinder sig i Randers.
Netop dette kunstværk bliver analyseret på et ret subjektivt grundlag af de to kunsthistorikere, som i kraft af deres autoritet begaver Frandsen med nogle egenskaber, der bunder i en reaktionær tilgang til kunstværker, der i de senere år er blevet fjernet fra det offentlige rum.
I en rubrik i Weekendavisen kan man nu imidlertid læse, at Frandsen har taget til genmæle over for den akademiske analyse af hans værk, som er inspireret af et besøg i en italiensk landsby, Tresigallo, hvor man stadig finder åbenlyse spor af fascistisk arkitektur.
Her ligger en bar med navnet – Bar Roma, såmænd!
Ifølge artiklen i Weekendavisen har Erik A. Frandsen klaget til Københavns Universitets Praksisudvalg over, at forskerne har hængt ham ud som ”noget nær fascist”.
Ironisk nok kommer dette for dagens lys samtidigt med, at dagbladet Politikens kunstanmelder skriver om ’Bar Roma’ i forbindelse med en artikelserie om kunst i det offentlige rum.
Her tildeles værket fire (ud af seks) hjerter under rubrikken ”Den faldne mand i Randers er dejlig tvetydig”.
Sådan bør den – efter min ringe mening – også ses på trods af, at Politikens anmelder afslutter med ”Det er købstadskunst, når den er bedst. En egen stille form for fascisme”.
