mandag den 28. juli 2025

Michael Mørk drager vestpå

 

Michael Mørk: ’Buddy’ , u.å. Mixed media (pressefoto: Kunstpakhuset)

»Med afsæt i det 19. århundredes amerikanske slogan ”Go West” – et opråb om at kolonisere det ukendte og erobre friheden – bliver udstillingens titel en metafor for den moderne længsel efter forandring, uafhængighed og selvrealisering. Men Mørks tilgang er hverken glorificerende eller nostalgisk. I hans værker gemmer sig også erkendelsen af, at denne søgen indebærer usikkerhed, risiko og tab«


Ved indgangen til august begynder udstillingsinstitutionerne for alvor at tilbyde publikum nye oplevelser og aktuelt drejer det sig om billedkunstneren Michael Mørk, som kan ses i forbindelse med udstillingen ’15:40 Go West’ i Kunstpakhuset i Ikast i perioden 9. august- 21. september. 


Jeg kunne sagtens føle mig fristet til at lave lidt anmelderi af udstillingen, da jeg ser Mørk som en stærk repræsentant for et stramt billedkunstnerisk udtryk på den danske samtidskunstscene.