tirsdag den 29. juli 2025

Talentfuld - bare ikke her

 

Alexander Tovborg: ’Menneskehedens alter (symbolet er genopstået) tilbedelsen af mammon’, u.å. Mixed media

»Det mest irriterende er, at Tovborg er så talentfuld. Han er klasser over de fleste af de andre kunstnere, der i disse år lader sig inspirere af tidligere tiders formsprog. Så hvorfor bruger han ikke de kreative kræfter til at presse det kunstneriske udtryk fremad? Til at skabe noget nyt?«


Kunstanmelder Trine Ross er relativt nådesløs over for udstillingen på ARoS i Aarhus med titlen ’Divine Comedy’ med værker af Alexander Tovborg. 


En del af fortællingen handler om Dantes Guddommelige Komedie, men den beretter Tovborg ikke helt overbevisende ifølge Politikens anmelder, som giver tre (ud af seks mulige) hjerter. 


Talent eller ikke talent? Jeg mener nu, at udstillingen er aldeles seværdig – og den kan ses på ARoS frem til d. 4. januar 2026.