Meditative kvaliteter

”Hvid er James Lee Byars, farve. Denne gang. Som Kapoor har han også svælget i andre farver, men på udstillingen i ARoS er han repræsenteret ved en række serielle, minimalistiske skulpturer, der dog ikke er mere forestillingsløse, end at de for eksempel kan associere til kroppen og til arkitekturfragmentet. Først og fremmest repræsenterer de og deres rum store meditative kvaliteter, og det har Byars i den grad til fælles med Yves Klein”

Dette er et uddrag fra Torben Weirups anmeldelse i Berlingske af udstillingen Klein/Byars/Kapoor på kunstmuseet ARoS i Aarhus. De tre kunstnere – to afdøde og en i høj grad nulevende – har man valgt at iscenesætte i hvert sit rum og med afsæt i hver sin farve: Blå, hvid og rød.

Weirup giver fire ud af seks stjerner til udstillingen, som han beskriver som kvalitativt forankret i den meditative styrke – på trods af affyringen af Anish Kapoors kanon, der med jævne mellemrum brager løs med rød voks som ammunition.

Hvid med variationer

Jeg har netop besøgt Horsens Kunstmuseum, hvor man for nyligt åbnede en udstilling, der tager udgangspunkt i farven ”hvid”. Den Hvide Udstilling nuancerer dog det hvide ret kraftigt; men ikke desto mindre giver netop Den Hvide Udstilling en god indikation på, hvad man kan gøre hvis man går op i lysstyrke i forhold til et museums samling.

Det er oplagt, at Horsens Kunstmuseum er i besiddelse af en del værker fra kredsen omkring De Unge Vilde og Værkstedet Værst, som begge er typiske 80’er-fænomener på den danske kunstscene. Og det udtrykker udstillingen også ganske klart.

Christian Lemmerz, Erik A. Frandsen og Michael Kvium er kunstnere, der fylder godt på udstillingen, som dog har Bjørn Nørgaard som igangsætter rent kronologisk. Han viser sin version af Den Sidste Nadver.

Ellers fungerer udstillingen som et vidnesbyrd om, at hvidt er mange ting og mange nuancer.

Kunsthal i opløsning

Det er muligt at overskriften indikerer, at skribenten – nemlig denne blogs redaktør – kunne opleves som lovlig pessimistisk?

Men nu har jeg som bekendt beskrevet krisen, som foreløbigt har ført til fyring af institutionens kunstfaglige ledere og en samlet bestyrelses tilbagetrækning, i to tempi her på blog'en. Og det drejer sig naturligvis om Kunsthal Aarhus – tidligere Århus Kunstbygning, som, hvis man skal se det fra distancen, er i totalt opløsning.

Således er der ingen ledelse, ingen bestyrelse og personer fra institutionens interne organisation har tillige forladt skuden.

Der er også blevet foretaget tiltag, der via en underskriftindsamling på nettet skulle anbefale en genansættelse af den faglige leder Joasia Krysa. Her har en del allerede bidraget med en underskrift, og det er påfaldende at mange af disse tilsyneladende befinder sig langt fra ”orkanens øje”.

Never mind! Jeg skriver under ingen omstændigheder under på noget, jeg ikke har fået en grundig dokumentation for. Så skulle den ged vist være barberet – sådan lige foreløbigt?

Museumsdebat for fuld skrue

”Jeg er glad for at komme her på museet både sommer og vinter. Det er et rart og dejligt museum, som i øvrigt heller ikke er så gammelt. Beliggenheden er bedre end på Søtorvet, og desuden bliver det både dyrt at bygge og dyrt at vedligeholde et nyt museum i drift. Jeg synes det er en dum idé at bygge et nyt kunstmuseum”

Sådan udtaler en museumsgæst, Karen Borberg, på Museum Jorn ifølge Midtjyllands Avis vedrørende planerne om at bygge et nyt Museum Jorn centralt på Søtorvet i Silkeborg.

Til næste år fejrer man på museet i Silkeborg og på Statens Museum for Kunst 100-året for Asger Jorns fødsel. Spørgsmålet er herefter, om ikke dette giver så megen ”hype” omkring Jorn, at der efterfølgende opstår en form for ”Jorn-træthed” blandt det kunstinteresserede publikum?

Der er forskellige meninger om det hensigtsmæssige i at bygge et stort, nyt museum i Silkeborg – og jeg skal ikke gøre mig til talsmand hverken for eller imod, men hvis man tager udgangspunkt i Jorns egen person og hans holdning til det eksisterende museums binding til hans navn, er der i hvert fald ikke grund til at formode, at han ville bifalde Silkeborgs planer om at brande sig som ”City of Jorn”.

Om netop dette udtaler fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen – også til Midtjyllands Avis – ”Jeg synes Asger Jorn er et meget stærkt brand – for kunstinteresserede. Der er en vis aura og et pust af højtuddannede over ham, men det har ikke meget med bilbyen Silkeborg at gøre. Derfor skal det ikke være Asger Jorn, der bærer Silkeborg, for det kan han ikke”.

Når man selv er bosiddende i Silkeborg, oplever man, at der skal tales meget om emnerne, inden de føres ud i livet. Jeg kan blot referere til mortorvejen og stadion. Så jeg når sikkert at blive olding og måske dø, inden et nyt museum effektiviseres?

I øvrigt forefindes der glimrende udvidelsesmuligheder ved det eksisterende museum på grunden ned mod Indelukket; men det er en helt anden sag!

Illustrationen til denne blog er en gengivelse af Asger Jorns maleri 'Le vent nous emporte' (Vinden fører os bort) fra 1970. Olie på lærred (pressefoto: Museum Jorn Silkeborg)

Interne magtkampe skyld i fyring

En sag kan – og bør – altid ses fra to sider. Jeg kunne forleden dag skrive på blog'en her, at bestyrelsen for Kunsthal Aarhus – tidligere Århus Kunstbygning – havde valgt at afskedige udstillingsbygningens forholdsvist nye kunstneriske ledere Joasia Krysa (billedet) og Vicente Matallana af primært økonomiske årsager.

Det var i hvert fald, hvad man havde meldt ud i offentligheden via bestyrelsens formand Bodil Bach.

Nu har tre hidtidige bestyrelsesmedlemmer – billedkunstneren Hanne Nielsen, billedkunstneren Ole Lindquist og professor Jacob Wamberg – valgt at forlade bestyrelsen i protest over den proces, der er gået forud for fyringen af den kunstfaglige ledelse, som de finder er forankret i en strid mellem tidligere bestyrelsesformand og administrative koordinator Jo Dam Kjærgaard og Joasia Krysa.

De tre – nu tidligere – bestyrelsesmedlemmer udtaler følgende i en fælles pressemeddelelse: ”afskedigelsen bygger på en slet begrundet mistillid, og at den er ødelæggende for den hårdt vundne succes, Kunsthal Aarhus var godt på vej imod. De ansvarlige har ladet en smålig magtkamp overskygge bestyrelsens hovedopgave: at sikre Kunsthal Aarhus’ høje kunstfaglige niveau. En sådan mangel på professionel dømmekraft er ikke forsvarlig, og derfor har vi valgt at forlade bestyrelsen”.

Kunsthal Aarhus' ledelse fyret og ProKKs eksistens er truet

Det forlyder fra forskellige medier – herunder Berlingske, kunsten.nu og Aarhus Stiftstidende – at de kunstneriske ledere af Kunsthal Aarhus, tidligere Århus Kunstbygning, er blevet fyret. Polske Joasia Krysa og spanske Vicente Massalana fik således mindre end et år på posten, inden bestyrelsen – ifølge en pressemeddelelse – har set sig nødsaget til at præsentere de to for en fyreseddel.

Dette sker i erkendelse af, at de økonomiske midler ikke står mål med kunsthallens ambitiøse udstillingsprogram. Paradoksalt nok fik Kunsthal Aarhus for kort tid siden tilført to millioner kroner fra Statens Kunstråds Billedkunstudvalg; men dette beløb har ikke været nok til at gennemføre den skitserede plan for kunsthallen, da andre bidragsydere samtidigt har beskåret deres støtte.

Således placerer Kunsthal Aarhus sig i samme segment som Kunsthal Charlottenborg i København, der i de senere år har lagt ryg til en voldsom blæst – forårsaget af svigtende publikumstal, hvilket sandsynligvis også har været et tema i Aarhus, hvor man i den seneste tid har valgt at satse på elitære og svært tilgængelige udstillinger.

Foreningen ProKK har administrativ base i Kunsthal Aarhus – og netop ProKKs bestyrelse har meddelet at den samlet trækker sig tilbage, da det ikke længere er muligt at gennemføre en femårsplan med en kurator involveret.

At en samlet bestyrelse træder tilbage og ikke genopstiller til den kommende generalforsamling er et alvorligt slag for foreningen, som nu må siges at være truet på sin eksistens, med mindre en ny bestyrelse kan vælges. Det ser mere end svært ud for ProKK, må jeg desværre sige.

Jeg sad som repræsentant i ProKKs bestyrelse i tidsrummet 2007-10.

Cobra-samling på Museum Jorn

Jeg var på marts’ første dag til åbning af en udstilling på Museum Jorn i Silkeborg, som viser et udpluk af kunstsamleren Jens Olesens omfattende samling af Cobra-kunst. Samlingen rummer, hvad der kunne krybe og gå af repræsentanter fra den mytiske kunstnersammenslutning.

Personligt finder jeg en fin præsentation af Sonja Ferlovs skulpturer i en montre i et af siderummene i museets store særudstillingsafsnit stærkt fascinerende.

Desuden er der i forbindelse med ustillingen udgivet et smukt katalog med fine definationer af Cobra fra flere gode skribenter. Heriblandt Per Hovdenakk og Trine Ross.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at Museum Jorn har ansat en kommunikationsmedarbejder. Lars Hamann er født i 1974, og er cand. mag. i retorik og dansk.