fredag den 8. maj 2009

Galleriflugt fra Valby?


Nyhedsbrevet fra CopenhArt Gallery er netop kommet ind i mailboksen – og det er ikke lyse udsigter, der tegner sig for området ved Carl Jacobsens Vej i Valby.

To gallerier har forladt adressen og andre har tilsyneladende meldt ud, at de følger trop og spreder deres aktiviteter ud på andre adresser. Mogadishni har ført en lidt flakkende tilværelse og befinder sig angiveligt nu i Bredgade, centret for konventionel og forudsigelig kunst. Helene Nyborg ved jeg ikke, hvor er flyttet hen; men andre gallerier har signaleret, at de flytter inden længe.

Ifølge CopenhArt’s indehaver Allan Knoblauch bliver CopenhArt, hvor årets sommerudstilling, der kommer til at tage udgangspunkt i ’Wonderful Kopenhagen’, hvor det er. Knoblauch udtaler i øvrigt i Valby-bladet: ”Fra at være Danmarks hotteste distrikt, er vi med ét slag blevet fortid for de unge og de kultursmarte”.