Den vestlige civiliserede verden har længe slikket det kinsesiske, kommunistiske diktatur op ad ryggen som en konsekvens af, at Kina er blevet en seriøs samarbejdspartner på det erhvervsmæssige område. Man er blevet tudet ørerne fulde om, at Kina er på rette vej med hensyn til menneskerettighederne, og det hele kulminerede, da det store land fik tildelt afviklingen af De Olympiske Lege i 2008. Siden har man haft al mulig grund til at spørge, hvordan det nu går. For nyligt blev Liu Xiaobo tildelt Nobels Fredspris; men den kinesiske systemkritiker er fængslet i hjemlandet, og var derfor ikke i stand til at rejse ud for at modtage sin pris. Nu er billedkunstneren Ai Weiwei endnu en gang blevet sat i husarrest. Han var angiveligt på vej ud ad landet, på vej til Taiwan via Hong Kong, da han blev arresteret. For nyligt blev hans atelier jævnet med jorden af mydighederne. Undskyldningen var en detalje vedr. byggetilladelser; men hvis man iagttager, hvorledes erhvervsinstitutioner kan opnå sådanne tilladelser, må det vist siges at være en patetisk undskyldning. Ifølge Weiwei's kone og assistenter er kunstneren faktisk forsvundet sporløst siden anholdelsen - og ingen har nogle idéer om, hvad han er sigtet for. Kina har haft deres OL, og er blevet stuerene - i hvert fald blandt nogle. Ikke desto mindre optræder landet ni igen som dét diktatur, det hele tiden har været - og herovre i vesten er fokus langt mere på Libyen og mellemøsten end den er på et land med mere end en milliard indbyggere, der konsekvent træder enhvert form for udvikling af demokrati under fode. Samtidigt fungerer landet mere og mere på markedskræfternes vilkår... Underligt nok!
mandag den 4. april 2011
Ai Weiwei forsvundet
Den vestlige civiliserede verden har længe slikket det kinsesiske, kommunistiske diktatur op ad ryggen som en konsekvens af, at Kina er blevet en seriøs samarbejdspartner på det erhvervsmæssige område. Man er blevet tudet ørerne fulde om, at Kina er på rette vej med hensyn til menneskerettighederne, og det hele kulminerede, da det store land fik tildelt afviklingen af De Olympiske Lege i 2008. Siden har man haft al mulig grund til at spørge, hvordan det nu går. For nyligt blev Liu Xiaobo tildelt Nobels Fredspris; men den kinesiske systemkritiker er fængslet i hjemlandet, og var derfor ikke i stand til at rejse ud for at modtage sin pris. Nu er billedkunstneren Ai Weiwei endnu en gang blevet sat i husarrest. Han var angiveligt på vej ud ad landet, på vej til Taiwan via Hong Kong, da han blev arresteret. For nyligt blev hans atelier jævnet med jorden af mydighederne. Undskyldningen var en detalje vedr. byggetilladelser; men hvis man iagttager, hvorledes erhvervsinstitutioner kan opnå sådanne tilladelser, må det vist siges at være en patetisk undskyldning. Ifølge Weiwei's kone og assistenter er kunstneren faktisk forsvundet sporløst siden anholdelsen - og ingen har nogle idéer om, hvad han er sigtet for. Kina har haft deres OL, og er blevet stuerene - i hvert fald blandt nogle. Ikke desto mindre optræder landet ni igen som dét diktatur, det hele tiden har været - og herovre i vesten er fokus langt mere på Libyen og mellemøsten end den er på et land med mere end en milliard indbyggere, der konsekvent træder enhvert form for udvikling af demokrati under fode. Samtidigt fungerer landet mere og mere på markedskræfternes vilkår... Underligt nok!
