Efter at have været til åbningen af fotoudstillingen *Steder – Danmark under forvandling’ på kunstmuseet HEART i Herning oplever jeg et besynderligt fænomen blandt fotografer. Adskillige af deres værker er opbygget ud fra et symmetrisk, kompositionsprincip. Dette ser man meget sjældent blandt malere eksempelvist. Symmetriske kompositioner virker ofte kedelige; men måske er et behov for at skabe orden og balance i billedplanet en egenskab, man mere ser blandt fotografer end i andre kunstformer? Nu er det jo angiveligt nogle af landets fremmeste fotografer, man ser i en sådan sammenhæng; men når jeg ser udstillingen, er jeg ret sikker på, at det udelukkende i kunstinstitutionernes øjne, at netop disse kunstnere besidder særlige kvaliteter. Der var adskillige værker på udstillingen, der i min optik virkede fuldstændigt dilettantiske i udtryk og form. OK! Der var da stillet skarpt i langt de fleste tilfælde; men det manglede vel også bare??