fredag den 8. april 2011

KP og Spring

Som traditionen påbyder, åbner den censurerede Kunstnernes Påskeudstilling lørdagen før Påske, og det er altid spændende at se, hvad der sker blandt yngre og – fortrinsvist – debuterende kunstnere. Ikke mindst er det interessant at opleve, hvilke værker censorerne har valgt til årets udstilling. Som supplement til KP har man de seneste år kunnet se Spring, der som KP finder sted i Aarhus Kunstbygning. Spring er en udstilling, der viser kunstnere, der har gjort sig ekstra fordelagtigt bemærket på KP året i forvejen. Blandt de kunstnere, der optræder på Spring i år, er Anja Christensen, som jeg har fulgt ret tæt de seneste otte år. Hun udstiller en stor tekstilinstallation på Spring, der for øvrigt åbner samtidigt med KP i Kunstbygningen d. 16. april kl. 14. På KP er der i øvrigt antaget 88 ud af 1398 indsendte værker. Af de repræsenterede 48 kunstnere er de 35 debutanter.