Det miskendte geni – eller blot det oversete talent – er begreber, som stadig kan forekomme i en verden, hvor den slags eller burde komme frem for dagens lys på et tidspunkt.
For et par år siden blev jeg opmærksom på en kvinde, som i Chicago og New York havde gået og fotograferet i sin fritid uden at omverdenen havde bekymret sig synderligt om dette. Vivian Maier havde et job som barnepasser; men sin fritid investerede hun i at fotografere på gader og stræder i de østamerikanske storbyer.
Hun døde i 2009, og på et tidspunkt købte en ung børsmægler, John Maloof, hendes negativer på et loppemarked. Siden er hun – må man sige – posthumt blevet opdaget af et større publikum, ikke mindst via Maloof’s formidling. Han har nu fået oprettet et website, hvor man kan se et stort udvalg af Maier’s fotos, som hun tog med sit tilsyneladende uundværlige Rolleiflex TLR kamera…