Dette kunne muligvis godt ligne et billede fra bedemændenes årskongres, og netop begravelsesindustrien burde nok ikke klage, da man altid er sikker på kunder i butikkerne. Der bliver ellers signaleret grundig pessimisme fra økonomer og erhvervsliv, og her til morgen kunne man høre i radioen at antallet af langtidsledige er firedoblet de seneste år.
Hvor lang tid, man skal være ledig, før man kan karakteriseres som ”langtidsledig”, ved jeg ikke noget om; men den forrige regering hakkede i hvert fald perioden, hvor man kan få dagpenge midt over, og halverede den; hvilket tilsyneladende ikke har reduceret antallet af langtidsledige.
Ang. billedet: Det er taget ved den årlige nytårskoncert i Jysk Musik og Teaterhus i Silkeborg, og viser et LILLE udsnit af det store kor, der back’ede de dygtige solister op.