”Det er blevet en fremragende righoldig udstilling, som sagtens kunne sendes verden rundt til fremme for nordisk arkitektur og samfund. Dermed også sagt, at den kun viser de bedste eksempler og ikke graver i de mere problematiske sider af vores arkitektur og identitet”
Hvis man skal dømme efter arkitekturanmelder Karsten R.S. Ifversens anmeldelse i Politiken – hvorfra citatet herover stammer – venter der de besøgende på kunstmuseet Louisianas nyopsatte udstilling ’New Nordic. Arkitektur & Identitet’ en stor oplevelse. Jeg glæder mig i hvert fald til at se udstillingen en gang i løbet af den kommende måned.
Billedet er af Lundgaard & Tranberg Arkitekters pavillon, som fungerer som vartegn for udstillingen. (pressefoto: Louisiana)