For det første skal jeg ikke anmelde udstillingen – heldigvis, og for det andet havde jeg rig mulighed for at besigtige de udstillede værker på min vej til stranden ved Ballehage, hvor jeg begyndte dagen med en gang solbadning…
Vandet var angiveligt 11 grader, så det blev kun til en tur i baljen til lårene. Da pressemødet begyndte, brød solen frem ved Ballehage – og så var min motivation i forhold til at få beskrevet de mange skulpturer forsvundet som dug for samme sol. Med andre ord: Jeg nød solen og den salte havluft frem for at blive begavet med forklaringer om kunstværker, som jeg – for de flestes vedkommende – finder totalt ligegyldige.
Magen til storladent amatørforetagende skal man godt nok lede længe efter på samtidens kunstscene.
Bevares… Der er et eller to værker på Sculpture by the Sea, som kan godkendes ud fra en kunstfaglig vurdering. Resten er rendyrket amatørisme.
Ikke desto mindre skal der såmænd nok dukke godt og vel en halv million mennesker op for at bese værkerne på Sculptures by the Sea, som kører hele juni måned ud.
