Og som om det ikke er nok med vandfald, sole og regnbuer, er Eliasson såmænd nu gået i lag med selveste Himlen, som han angiveligt har gjort trekantet ved hjælp af diverse spejleffekter.
Det kan man opleve på museet KUNSTEN (tidligere Nordjyllands Kunstmuseum) i Aalborg, hvor en ny installation af Eliasson netop er blevet afsløret i museets skulpturpark. Samtidigt udstiller Eliasson et gulv belagt med lavasten, som publikum kan tage en vandretur på.
Jeg/vi har planlagt at besøge museet i forbindelse med en koncert med den italienske sanger og supercharmør Eros Ramazzotti i pinsen.