”De
mange kaloriefattige værker, der svækker helhedsindtrykket, er ikke alene
udtryk for et bedaget kunstsyn. Heller ikke i modernistisk forstand er det
kvalitet: Værker skabt af eksempelvis Orest Keywan, Susanne Specht eller Paul
Selwood er uden æstetisk prægnans – her er ingen form, der synger. Kontekstuelt
kunne de ligeså godt stå i en rundkørsel i Vestjylland som på stranden i
Aarhus”
Ole Bak Jakobsen har –
som Henrik Broch-Lips i Århus Stiftstidende – anmeldt udstillingen Sculpture by
the Sea på portalen Kunsten.nu, og ganske som Broch-Lips påpeger Jakobsen det
helt uanstændigt lave bundniveau i forhold til et forløb, der strækker sig fra
Tangkrogen til Ballehage.
Ikke desto mindre er Jakobsen lidt for positiv
omkring eventen på trods af, at han bruger udtryk som ”tåkrummende” og
”skizofrent” om værkerne og udstillingen i almindelighed.
Hvorfor de to
skribenter er så overvejende tolerante over for en udstilling, de begge
tilsyneladende finder fyldt med svage indslag, kan kun ses som et udtryk for,
at de ikke vil fornærme de mange lokale kunstnere, der kan opleves på
udstillingen?
