Det kan
virke som en logisk konsekvens af tidernes skiften, at man har valgt at omdøbe
Kunsthal Brænderigården til slet og ret Viborg Kunsthal.
For det første er der
en tendens i kunstlandskabet omkring udstillingsstedernes identitet og for det
andet vil Viborg Kunsthal i langt højere grad signalere en beliggenhed i kraft
af, at man implementerer byens navn i kunsthallens ditto.
I forbindelse med
navneskiftet har designeren Klaus Wilhardt kreeret kunsthallens nye logo, som
står flot grafisk og som derfor vil være et stærkt synonym med Viborg Kunsthal
fremover.
I forbindelse med navneskiftet udtaler kunsthallens kunstneriske
leder Helene Nyborg Bay: ”Med det nye
navn ønske vi at gøre det lettere for publikum at orientere sig, da det
beskriver stedets placering og indhold. I takt med et større nationalt og
internationalt fokus er det vigtigt at have et navn, som er let at afkode også
uden for lokalområdet”