”Galleristerne påstår, at messerne handler om kunst. Men messerne handler først og fremmest om gallerier, gallerister, samlere, status, position og penge. Kunsten er det mindst vigtige. Kunstnerne er kun et nødvendigt onde og er i løbet af de sidste 10 år med opsving og krise blevet opdraget til, at de skal holde kæft og gøre, hvad der bliver sagt”
’The party is over’ hedder det i overskriften i forbindelse med kunstneren Jes Brinchs kronik i Politiken d. 27. september.
Her går han til angreb på galleriverdenen, som han beskriver som en helt uacceptabel stor magtfaktor på kunstscenen.
Hvis der havde været noget nyt i Brinchs påstande, havde kronikken måske haft en berettigelse?
Og Brinch selv er sandsynligvis én af de kunstnere, der er blevet forsynet med så mange legater og ydelser fra statslige og private fonde, at han dybest set kan være ligeglad med, hvordan den kommercielle del af kunstverdenen fungerer.
Jes Brinch blev vel først kendt som kunstneren, der sammen med en kollega fik Kongens Nytorv til at ligne en automobilkirkegård. Herover et af hans mere håndgribelige værker ’The Eternal’ fra 2008.
