mandag den 23. december 2013

2013 - et tilbageblik








På trods af, at 2013 var et år uden Documenta – og uden væsentlig rejseaktivitet, i hvert fald når det drejer sig om udlandet, er det alligevel svært at skabe et overblik over de mange udstillinger, der har fundet sted i det forløbne år. 

Man kan ikke holde nytår uden at dvæle ved nogle af de væsentligste: Kronologisk set var den første interessante udstilling på ARoS indeholdende værker af Yves Klein, James Lee Byars og Anish Kapoor. Udstillingen med to afdøde og en nulevende fandt sted en del af tiden samtidigt med den store Edvard Munch-udstilling, der åbnede allerede i oktober 2012. 

På HEART i Herning kunne man i foråret og en stor del af 2013 opleve ’Fanget’ – en fremragende udstilling med John Kørner, der samtidigt viste Jørgen Leths film om kunstneren. 

’De ved hvad de gør’ var titlen på en bemærkelsesværdig udstilling med keramiske skulpturer af Jørgen Haugen Sørensen på Skovgaard Museet i Viborg. 

Det er svært at komme uden om Yoko Ono på Louisiana I Humlebæk, selv om jeg var langt mere fascineret af Tara Donovans udstilling på samme museum. 

’Degas’ metode’ på Ny Carlsberg Glyptoteket udgjorde måske imidlertid årets største udstillingsoplevelse? Udstillingen åbenbarede under alle omstændigheder Edgar Degas (1834-1917) som en kunstner langt forud for sin tid – eller rettere som én, der frigjorde sig fra sin egen samtid – og derfor virker det en anelse indskrænkende at betegne Degas som impressionist. Udstillingen bød på mange overraskelser – og derfor står den stærkt i opløbet om årets udstilling. 

Det samme bør man sige om ’The Virgin’, der på kunstmuseet ARoS stadig finder sted med værker – mange værker – af Tal R. 

Man bør naturligvis også nævne Jorn-Picasso på Museum Jorn i Silkeborg som et væsentligt element blandt årets udstillinger – og her nævner jeg udelukkende de udstillinger jeg selv har set. 

Og blandt dem kan en fin udstilling med Karel Appel – ligeledes på Museum Jorn – måske have en tendens til at bliver overset? Men den skal i hvert fald nævnes her som en udstilling med en stor historisk værdi. Især fordi, den lagde vægt på Appels inspiration fra de amerikanske abstrakte ekspressionister i slutningen af 50’erne og begyndelsen af 60’erne. 

Afslutningsvist bør jeg nævne Christian Lemmerz’ ”enmands-gruppenausstellung” på Horsens Kunstmuseum.