mandag den 17. februar 2014

Det Arabiske Nu

"Som andre af Louisianas stærkt sanselige arkitekturudstillinger er også denne meget omfangsrig og lægger op til flere besøg. For der er mange veje ind i udstillingen, der som en underlæggende præmis tilsyneladende har et optimistisk syn på fremtiden"

For nyligt havde jeg mulighed for - i alt for kort tid - at rende igennem udstillingen 'Det Arabiske Nu' på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk. 

Faktisk er udstillingen, som Berlingskes Torben Weirup antyder i citatet herover, så omfangsrig, at jeg faktisk var ved at fare vild i den, og da jeg havde svært ved at finde udgangen, var jeg i lettere panik, da jeg skulle deltage i en begravelse i den nærliggende kirke. 

Jeg nåede det dog, og glæder mig til på et tidspunkt at besigtige udstillingen mere indgående.