tirsdag den 18. februar 2014

Ny Winther til samlingen

Poul Winther er måske en kunstner, ikke så mange husker længere? Ikke desto mindre er han en kunstner, jeg sætter ganske højt - ikke mindst som grafiker.

Af samme årsag har jeg købt nogle enkelte af hans grafiske arbejder gennem tiden - og nu er samlingen blevet suppleret med stregætsningen, som ses gengivet herover.

Poul Winther er bosat i Skagen og har gjort det til sit varemærke at skildre strandingsgods, og hvad han eller har kunnet finde ved farvandet ud for Skagens kyst.