Jeg har netop haft lejlighed til at se udstillingen på Louisiana, der parrer danske Asger Jorn med den amerikanske abstrakte ekspressionist Jackson Pollock og set i et kunsthistorisk perspektiv, kan denne sammenfatning vel opleves som ganske relevant.
Desværre lever udstillingen ikke op til mine subjektive forventninger. Der findes på udstillingen ganske enkelt for mange Jorn-værker, som jeg vil betegne som fortærskede – og da Jackson Pollock langt fra er repræsenteret med noget, man kunne karakterisere som hovedværker, kan det ikke blive til en høj placering på mit personlige kvalitetsmåleinstrument.
Illustrationen er maleriet 'The She Wolf' af Jackson Pollock. Det er fra 1943 og kan normalt findes på Museum of Modern Art i New York.