"Jorn var som en vulkan, provokerende og temmelig uforudsigelig. Han ville lære sig spillet, for dernæst at ødelægge spillet, hvilket så gav ham mulighed for at opfinde et nyt spil. Men Jorn blev som maler infiltreret i Cobra-brandet og fik så mange medløbere, at man senere har haft svært ved at se alt det andet"
På Statens Museum for Kunst kan man se den store fødselsdagsudstilling med Asger Jorn som omdrejningspunkt. Og netop Jorn fylder meget for tiden - ikke mindst på grund af 100-året for hans fødsel d. 3. marts.
Jeg vil ikke beskæftige mig så meget med emnet af dén årsag; men blot konstatere, at citatet herover stammer fra Ole Nørlyngs anmeldelse af udstillingen 'Asger Jorn - Rastløs Rebel' i Weekendavisen.
Mig bekendt er det første gang, at maleriet 'Af den stumme myte, opus 7', som Asger Jorn malede i 1953 (billedet), befinder sig uden for Silkeborg Bibliotek.
Værket, der måler 135 x 300 cm . er for tiden lånt ud til Statens Museum for Kunst