fredag den 14. marts 2014

Omtale af 'Mostly Black and White'

For nyligt afholdte jeg åbningstalen i forbindelse med den nyeste udstilling i Kunstpakhuset i Ikast. 

I en omtale i Alt om Ikast og Brande lægger Ole Bitch vægt på min beskrivelse af litografiet som kunstnerisk medie med overskriften "Fattigmandskunst" af kendis-kunstnere. Heldigvis får han indflettet i teksten, at jeg finder betegnelsen misvisende, da de grafiske medier har deres egne og helt unikke kvaliteter. 

Udstillingens titel er 'Mostly Black and White' - og den skal tages med forbehold på trods af, at vi befinder os i et univers, der ofte rummer nuancer af gråtoner.