lørdag den 22. marts 2014

Nørderi fra computerkirkegården










Der er noget uundgåeligt "nørdet" over Cory Arcangel-udstillingen på HEART, og når kendisserne fra Herning indbyrdes erklærer over for hinanden, at "det her forstår jeg ikke en brik af", er der al mulig grund til at interessere sig for Arcangel og udstillingen 'All The Small Things', som netop er åbnet på museet. 

Jeg har planlagt at bruge udstillingen som ét af udgangspunkterne for en tekst, jeg er ved at skrive om den amerikanske kunstscene før og nu. 

Det andet tema bliver endnu en udstillingsaktuel kunstner - nemlig Wes Lang, med hvem, der åbner en udstilling på ARoS i Aarhus om kort tid. 

Under alle omstændigheder bør man se Arcangels udstilling med indslag fra en computerteknologi, der ikke ligger så forfærdeligt langt tilbage i tiden; men som alligevel forekommer ret gammeldags i disse HD-tider.