torsdag den 27. november 2014

Flere svampe


For nyligt nævnte jeg her på blog'en, at jeg havde været ude og samle svampe; og det har jeg såmænd været igen. 

Heldigvis befinder jeg mig som oftest helt alene i skoven under denne proces - og dét er godt, da jeg ikke føler synderlig lyst til at forklare folk, at det indsamlede skal bruges som afsæt for nature mortes med svampe som motiver. 

Én og anden kunne muligvis blive bekymret for, at væksterne skal bruges i en gastronomisk sammenhæng; men det er ikke tilfældet. 

Jeg jagter udelukkende svampe, som ser godt ud - og så må de for dén sags skyld gerne være giftige.