lørdag den 22. november 2014

Hundeæde

"Folk klynger sig til deres elendige hundeæde. Det forstår jeg ikke. Det, der ligger i supermarkederne her i Danmark, ville de jo ikke drømme om at sætte tænderne i i Spanien eller Italien, medmindre de var ved at dø af sult"

Udtalelsen er fremsat af digteren Henrik Nordbrandt i dagbladet Politiken i forbindelse med et større interview, og paradoksalt nok få dage efter, at selve symbolet på fedmeepidemien i kongeriget, stegt flæsk med persillesovs (på billedet i en udgave med rødbeder), af Fødevareministeriet er kåret som Danmarks nationalret. 

Dog efter en afstemning foretaget af et mindre udsnit af befolkningen.