Ifølge JP Aarhus har kunstmuseet ARoS afskediget museets tidligere kommunikationschef og nuværende branding- og businesschef Bjarne Bækgaard (billedet).
Ifølge museets direktør, Erlend Høyersten, har man valgt denne løsning, da man fremover vil skære museets ledelse ned fra fire til tre personer.
Bjarne Bækgaard har - foruden sine daglige opgaver - hidtil siddet i institutionens ledelse. Bækgaard har været ansat på ARoS, siden museet åbnede i 2004, og hans job som kommunikationsansvarlig er allerede blevet overtaget af Anne Riis.
Museets ledelse vil fremover bestå af direktør Erlend Høyersten, overinspektør Marie Nipper samt administrationschef Henrik Ochsner.
Bækgaards stilling er nedlagt, og ændringerne i organisationen træder i kraft med omgående virkning.
Jeg har i de år, Bjarne Bækgaard har været ansat på museet, haft et forbilledligt samarbejde med ham i min egenskab af skribent på flere medier, og jeg er meget overrasket og ærgelig over, at han nu er blevet afskediget.