mandag den 17. august 2015

Christiansen og musikken

"Musikken er den stærkeste kunstform. Den kombinerer rytme, sprog og krop som intet andet. Musikken løfter os."

Udtalelsen er fremsat af Jesper Christiansen, billedkunstner og professor emeritus ved Det Kgl. Kunstakademi i København, i forbindelse med et interview i Weekendavisen foretaget af Klaus Rothstein. 

Tidligere på sommeren havde jeg faktisk mulighed for at se en udstilling med værker af Christiansen på Galerie Mikael Andersen i København. 

Men hensyn til Jesper Christiansens oplevelse af musikken, kan jeg kun erklære mig fuldstændig enig; og det viser sig faktisk, at Christiansen og jeg begge tidligere har betjent basguitaren som musikalsk redskab.

Billedet, der ledsager dette blogindlæg, "skød" jeg under mit besøg hos Galerie Mikael Andersen, og det viser naturligvis et af Jesper Christiansens værker.