tirsdag den 26. juli 2016

Mies van der Rohe Haus








Når man befinder sig i en europæisk storby som Berlin gennem længere tid - aktuelt en måned - er det helt rart at finde en af de knapt så overrendte lokaliteter. 

Jeg ved såmænd ikke, om mit liv havde været væsentligt ændret, om jeg ikke havde set det lille fine Mies van der Rohe Haus i bydelen Hohenschönhausen i den nordøstlige del af byen. 

Huset, som er tegnet af den verdensberømte arkitekt, der er også er personen bag det nu midlertidigt lukkede Neue Nationalgalerie i samme metropol, gør ikke meget væsen af sig i kraft af beliggenheden i et villakvarter ned til den lille sø Obersee; men måske er der så meget mere grund til at besøge huset, som i dag fungerer som museum, aktuelt med en udstilling med værker af den hollandske kunstner José Heerskens.