Man kan
sige, hvad man vil om Berlin; men gallerier findes der i hobetal! Hvis man -
som jeg gjorde for nyligt - går en tur gennem Auguststrasse i det tidligere
Østberlin, ligger gallerierne som perler på en snor.
Måske skulle jeg i den
forbindelse vare mig for at bruge en ædelsten som reference, da langt de fleste
gallerier præsenterer noget, der bedst kan beskrives som
"mainstream".
Faktisk hører disse galleriers kunstneres værker til i
den kategori, man kan beskrive som noget, man har set for 20-25 år siden på de
mest progressive gallerier i Danmark.
Det er dog påfaldende at opleve den
snobberi, nogle af galleristerne i denne gade demonstrerer i forhold til nogle
kunstnere, der sandsynligvis mest er berømte i Auguststrasse. Der var i hvert
fald ingen navne, som jeg kunne genkende; men det behøver som bekendt ikke at
være af større betydning.
På min vej tilbage til den midlertidige bopæl kom jeg
imidlertid forbi det store og velanskrevne galleri CFA Gallery i nærheden af Museumsøen.
Det er bizart at besøge et galleri, hvor man bliver budt velkommen af en fyr,
der er klædt ud som bedemand på en varm sommerdag, og kendte jeg ikke kunstnerne
i Auguststrasse (med en enkelt undtagelse. Et af gallerierne præsenterede
grafiske arbejder af Georg Baselitz), blev jeg på CFA præsenteret for både Jeff
Koons og Damien Hirst.
Der var tale om en af galleriernes typiske
sommerudstillinger, hvor man viser alt muligt i et ikke specielt logisk forløb.
Jeg så dog her en kunstner, som faktisk var udmærket. Jeg fandt for sent ud af,
at det ikke er tilladt at fotografere på CFA Gallery, så jeg nåede inden at
tage et billede af et maleri af Matthias Weischer, og det er dét, der er
gengivet herover.
