Til efteråret - nærmere bestemt d. 22. oktober - åbner et nyt center for samtidskunst (billedet) i bydelen Neukölln i Berlin.
Udstillingsstedet, som samtidigt kommer til at fungere som et kulturcenter, har i de seneste år været under opførelse i et tidligere bryggeri, som producerede den måske mest udbredte øl i den tyske hovedstad, Berliner Kindl.
Da jeg opholdte mig i byen i en måned i sommer, var det i hvert fald oftest dét ølmærke, man stødte på, når man så folk på gaden med en grøn flaske i hånden.
Jeg ved ikke, hvor Berliner Kindl bliver brygget i dag; men under alle omstændigheder kan man nu snart se kunst og opleve kultur i 'KINDL - Centre for Contemporary Art' på adressen Am Sudhaus 2, 12053 Berlin.
Nærmeste U-Bahn-station er Rathaus Neukölln, som kan nås med linje U7 eller Boddinstrasse, som man kan finde som én af stationerne på U8...
Læs mere på KINDLs hjemmeside HER>