For ikke så
længe siden viste kunstmuseet Louisiana en udstilling med den canadiske maler
Peter Doig, som i de seneste årtier har nydt stor succes med høje priser på
værkerne som resultat af denne anseelse.
Nu er Doig imidlertid blevet en af
hovedpersonerne i en bizar retssag, hvor en person ved navn Robert Fletcher
påstår at være indehaver af et maleri (billedet), som Doig angiveligt skulle have malet
midt i 70'erne, da Doig var teenager.
Fletcher erhvervede sig maleriet dengang
for få hundrede kroner, og maleriet er signeret "Peter Doige", som
var indsat i en opdragelsesanstalt ved navn Thunder Bay Correctional Centre i
staten Ontario.
Da Fletcher henvendte sig til Doig for at få bekræftet
maleriets ægthed, svarede kunstneren "fint billede; men ikke af mig!"
En af Doig's vidner er den rigtige Peter Doige's søster, som udtaler: "Jeg er sikker på, at mr. Fletcher tager fejl, og faktisk har mødt min bror Peter, som jeg tror
har malet dette billede".
Peter Edward Doige døde i 2012, og han har
faktisk opholdt sig i den institution, Thunder Bay.
Selv udtaler Peter Doig, at
det er mærkværdigt, at han er forpligtet til at bevise, hvor han har befundet
sig de sidste 40 år af sit liv - og deri kan han nemt have en pointe.
Han
påstår aldrig at have befundet sig på Thunder Bay Correctional Centre.