Her må jeg dog erkende, at disse springvand og spejlværker har haft en vis effekt på personer med ansvar for offentlige udsmykninger i kongeriget samt museumsfolk, der har købt flittigt ind af Heins værker.
For tiden kan man således opleve udstillingen 'Move' på ARoS, og her har man opbygget en kuglebane, man for første gang kunne se i forbindelse med en stor solo-udstilling af Hein på museet for nogle år siden.
Installationen er placeret i resterne af staffagen af den store Agnes Slott-Møller-udstilling, der for længst er afsluttet.
Jeg besøgte museet på en dag i vinterferien, og grebet med at sætte Heins finurlige installation i scene vakte stor glæde hos børn og voksne på et i øvrigt ekstremt velbesøgt museum.
På den måde rummer værket således en vis underholdningsværdi, men om det kan beskrives som kunst, vil jeg ikke gå ind i inderligere spekulationer over.
'Move' kan ses på ARoS indtil d. 22. april.