For tiden kan man på Kunsten i Aalborg se en udstilling med titlen 'Twilight Zone' med værker fra Louisianas samling. Her et udsnit af et tableau af Edward og NancyReddin Kienholz. Titlen på værket fra 1972 er 'The Middle Islands'
"Selv om mit navn står øverst i organisationsdiagrammet her på Louisiana, så er jeg omgivet af dygtige, kreative mennesker, som alle har holdninger og byder ind i en dialog om, hvordan, vores udstillingsprogram skal se ud. Et samarbejde med Kunsten vil have samme karakter, og jeg kan ikke se for mig, at en ny direktør skal ringe til mig hver anden dag og spørge om han eller hun må gøre et-eller-andet"
Ordene er fremsat af kunstmuseet Louisianas direktør, Poul Erik Tøjner, i et interview foretaget af Louise Steiwer for kunstportalen Kunstkritikk.
Årsagen til dette interview skal naturligvis ses i lyset af, at kunstmuseet Kunsten i Aalborg har indledt et tæt samarbejde med Louisiana, hvilket man har kunnet læse tidligere på denne blog.
Den samme nyhed er blevet publiceret i stort set alle dagblade - dog blot som afskrift af en pressemeddelelse, der er blevet distribueret af Kunsten.
En umiddelbar tanke hos mig - og sandsynligvis andre - har været, om Kunsten fremover skulle fungere som en filial af Louisiana, hvor Tøjner står med hovedindflydelsen, og at en kommende Kunsten-direktør, som endnu ikke er ansat, skulle fungere som administrator for Tøjner.
På et meget direkte spørgsmål fra Steiwer omkring dette emne svarer Tøjner dog ganske utvetydigt: "Dette er et samarbejde mellem to institutioner. Ikke en fusion eller en filial".
Tøjner nævner herefter en samtale, han har haft med direktøren for Tate Liverpool i England, som blot er ét af fire museer under "Tate-paraplyen", og han nævner maksimal autonomi som en primær betingelse for, at et sådan samarbejde kan fungere.
Om museet med det lidt pudsige navn 'Kunsten' på længere sigt kommer til at hedde Louisiana Aalborg, bliver spændende at se.
Først og fremmest skal der ansættes en ny direktør på museet , og udvalget, der skal vælge en sådan, består selvfølgelig af museets bestyrelse - og Poul Erik Tøjner.
Man kan muligvis godt antyde, at Tøjner glider let og elegant af på spørgsmålene, men jeg finder det faktisk fint, at Kunstkritikk borer lidt i den kommende kollaboration, når landets øvrige nyhedsmedier tilsyneladende ikke finder det umagen værd at forholde sig til et samarbejde mellem landets to vægtigste kunstmuseer.
