Om udstillingen åbner på den planlagte dag d. 4. april er naturligvis - set i lyset af Coronasituationen - uvist og tvivlsomt; men der er tale om en udstilling med værker af Per Arnoldi (billedet), og netop Per Arnoldi har i et åbent brev til kongerigets statsminister udtrykt bekymring samt en vis indignation over, at virksomheder og enkeltpersoner kan se frem til en kompensation for de tab, man bliver udsat for i forbindelse med samfundets nedlukning af aktiviteter, herunder arbejdspladser.
Disse kompensationer gælder ikke for udøvere af kultur og kunst, og det er her Arnoldi tager ordet i et åbent brev til statsministeren, og jeg har også modtaget det:
"Kære Mette Frederiksen!
5. marts 1946 fyrede Winston Churchill, i en tale i Fulton, Missouri følgende klassiske og potente citat af:
”Et jerntæppe har nu sænket sig ned over Europa”.
Kære Mette, et andet jerntæppe har, gysende iskoldt, forleden midt i Corona-panikken sænket sig ned over vores lille land og delt det i to.
Ikke geografisk, men samfundsmæssigt og moralsk.
Når din regering lover at offentlige ansatte kan blive sendt hjem i fjorten dage (eller mere?) med fuld løn, må den anden halvdel af vores samfund gispe efter både vejret (et symptom) og forståelse.
Jeg forstår godt at I vil sikre de offentlige ansatte, samt, ved jeres nærmere eftertanke, også de privat ansatte.
Men hvad med de mange IKKE ansatte?
Hvad med de mange små selvstændige erhvervsdrivende? Kunstnerne, musikerne, damefrisøren med sin en-mands/dames betjente klinik, danserne, forfatterne og de mange andre mere eller mindre uorganiserede, som her kommer i alvorlig klemme, fordi kunderne bliver væk og forretningen i bar panik eventuelt tørrer ud?
Hvorfor spænder du/I et komfortabelt sikkerhedsnet under de velbjergede og ignorerer de hårdtarbejdende individuelle fritsvævende, risikofyldte og modige initiativer.
Kulturarbejderne er samfundets linedansere.
Hvis de ikke turde så ingen opad!!
At opleve dette nådesløse jerntæppe, orkestreret af en socialdemokratisk regering (?), efterlader mig måbende… og ca. 150.000 hårdtramte mennesker i en slem knibe.
Jeg forstår, at I er opmærksomme på problemet… og at det er skitseret, at man bl.a. til skadelidte koncert- og festivalarrangører vil finde en kompensation.
Man vil tilgodese producenten, men ikke det egentlige materiale og indhold, kunstnernes bidrag, der er kernen i arrangementet.
Jeg må have lov at tale om billedkunstnerne, som er det jeg kender til.
Vi kan ikke organisere os med tilstrækkelig slagkraft, al den stund ingen kan hverken definere eller afgrænse vores virke.
Vi har ingen dagpenge, ingen barsel, ingen feriegodtgørelse, ingen afspadsering, ingen ferie, ingen første sygedag, ingen pension, ingen ansættelser, ingen fredagsbar, ingen skiferie, ingen pinse- påske-julefri, ingen ting overhovedet.
Vi kæmper os igennem dagen og vejen.
Men nu, hvor der hamstres tun på dåse, pottepapir og gær er der ingen der hamstrer malerier eller efterspørger underholdere, forfatteres ord eller foredragsholdere.
I den almindelig panik er vi hægtet yderligere af… selv om vi oprindelig selv har valgt det.
Men det er meget smertefuldt i en voldsom kæmpekrise at høre de gyldne forsikringer til samfundets i forvejen velbjærgede elite.
Det samfund der agter sine kulturarbejdere så ringe, er ikke værd hverken at bidrage til eller kæmpe for.
Så vidt jeg kan se, er den eneste anstændige løsning, at indføre en borgerløn for kulturarbejderne/ kulturproletartiatet.
Et rimeligt minimum, der sætter os i stand til at betale huslejen og fortsætte arbejdet.
Fordele må i denne tilspidsede og stadig truende situation være et nøgleord.
De ressourcer vores rige samfund stadig råder over må fordeles, så også vi, der opererer i periferien kan føle blot en lille, uvant accept og sikkerhed.
Den accept har, i den nuværende krise, fået et voldsomt og fatalt dødsstød ved jeres ignorering af de selvstændiges modige bidrag til samfundet.
Og samme Winston Churchill sagde om kampen mod det tredje rige og kulturen noget
i retning af: ”Hvis det ikke er kulturen, hvad er det så vi kæmper for?”
Per Arnoldi
15 marts 2020"
