Avev Ebüzziya Siesbye: Rund bordskål af stentøj, dekoreret i koboltblå glasur med mørk kant (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)
Når man fysisk er begrænset i sin færden, kan man udmærket lade sig underholde ved at følge netauktionerne på auktionshuset Bruun Rasmussens hjemmeside.
Her han man netop afsluttet et par auktioner med moderne kunst og design samt samtidskunst.
I førstnævnte kategori er der kun ganske få overraskelser, men noget kunne tyde på, at den konkret-abstrakte kunstner Mogens Lohmann (1918-1985) er stigende i interesse.
Et maleri fra Venice af Kai Lindemann (1931-2007) fra 1990 er ret uforståeligt vurderet til kr. 8.000, men fik et hammerslag på 30.000. Måske er den lave vurdering et udtryk for, at Lindemann var ved at forsvinde lidt ud af kunstverdenens bevidsthed?
Til gengæld går priserne på værker af keramikeren Alev Siesbye kun én vej, og det er opad. Bordskålen, der illustrerer dette indlæg fik et hammerslag på kr. 90.000 mod en vurdering på 40.000.
I kategorien samtidskunst var der ikke de store udsving i forhold til vurdering/hammerslag - dog måtte flere værker af Michael Kvium trækkes tilbage, da de ikke kunne opnå en tilfredsstillende mindstepris.