tirsdag den 30. juni 2020

Norsk museum sælger Francis Bacon-værk for godt en halv milliard

Francis Bacon: 'Triptych Inspired by the Oresteia of Aeschylus', 1981. Triptykon (foto: Sotheby's)

Et beløb svarende til lige knapt 562 millioner kroner var, hvad et tre-delt værk af Francis Bacon ifølge kunstportalen Artdaily.com kunne indbringe på en digital auktion hos auktionshuset Sotheby's i London. 

Værket skulle oprindeligt have været under hammeren i maj; men på grund af covid-19 blev auktionen udsat og altså foretaget digitalt. 

Der opstod en budkrig mellem bydere fra New York og Kina, og førstnævnte løb altså med værket, der var sat til salg af det private, norske Astrup Fearnley Museum i Oslo.