Årsagen til sidstnævnte oplevelse skal findes i udstillingens brug af genstande og udtryk, som ligger tilbage til en epoke, hvor nutidens teknologi var i sin vorden.
Ironisk nok "sælges" udstillingen på et princip om, at der er tale om en dystopisk fremtidsvision, hvori storbyerne San Diego og San Francisco er - så at sige - groet sammen til én enhed.
San San forvandler dermed Los Angeles til en ubetydelig del af denne fiktive metropol, da LA som bekendt er beliggende mellem de to storbyer.
Ikke desto mindre udgør udstillingen et mangesidigt vidnesbyrd om en civilisation, der er under et stærkt pres fra industrien og det allestedsnærværende menneske, som har gjort kloden til et sted præget af hæslighed og mental degeneration.
Det lyder muligvis voldsomt, og man er da også ganske godt tilfreds med tingenes tilstand, når man har tilendebragt sin rejse i San San og igen kan ses sig om i museets velkendte ramme.
Jeg har netop afsendt en anmeldelse af udstillingen, som kan ses på ARoS frem til d. 21. februar 2021.
