Øverst: J.F. Willumsen: 'Lola danser', 1921. Willumsens Museum. Nederst: Ernst Ludwig Kirchner: 'Gade med passater i natbelysning', 1926-27. Museum Frieder Burda (pressefotos: Willumsens Museum)
"De tos kamp for farvens frigørelse og billedets suveræne frihed over for forlægget gjorde dem til brødre i vitalismens store broderskab. Og begge viste, at naturens kræfter var større end noget menneskes, i hvert fald når de lagde farve og form til tolkningen"
De to kunstnere, som Peter Michael Hornung refererer til i sin anmeldelse i dagbladet Politiken, er J.F. Willumsen og Ernst Ludwig Kirchner, som netop nu og frem til d. 31. januar 2021 kan ses på en dialogudstilling på Willumsens Museum i Frederikssund.
I museets pressemeddelelse hedder det blandt andet: "Begge kunstnere iscenesatte naturen og mennesket i naturen i deres malerier, men de var også stærkt selvbevidste, iscenesatte sig selv som kunstnere og forsøgte at kontrollere receptionen af deres værk og deres eftermæle gennem en ublu selvmytologisering".
Trods denne akademiske og konstruerede beskrivelse af de to kunstnere, kunne jeg udmærket forestille mig, at der er tale om en seværdig udstilling.
Hornung giver fem hjerter.
