tirsdag den 25. januar 2022

Mogens Gissel 1941-2021

 

Mogens Gissel ses her i midten i samtale med maleren Elin Neumann under åbningen af min udstilling for en del år siden på Café Galleriet i Odder. Til venstre ses fotokunstneren Carsten Langkilde. Ingen af de tre er nu i blandt os længere (foto: Annette Smed)

»En ting er imidlertid, hvordan man som beskuer afkoder en kunstners værker, en anden er, hvad kunstneren har af hensigter i forhold til værkernes immanente aspekter. Oftest bliver man i tilskuerens rolle næppe klogere på disse bagtanker, og i Mogens Gissels tilfælde ligger tolkningsgraden i høj grad hos betragteren«

Citatet er et uddrag af en anmeldelse, jeg skrev i forbindelse med en udstilling med værker af maleren Mogens Gissel på Galleri Profilen i Aarhus i 2018. 


Nu er beskeden netop indløbet på min mail, at Mogens Gissel er sovet ind på Horsens Sygehus tidligt om morgenen d. 25. januar efter kort tids sygdom. 


Mogens Gissel blev 80 år gammel. Æret være hans minde.